Inden hjemrejse (2. del)

Jeg har ikke en følelse af, at være blevet et nyt menneske, eller have gennemgået en total forandring. Men selvfølgelig har jeg udviklet mig rigtigt meget. Jeg har lært rigtigt meget af, at være taget udenlands. 

Den største forskel på en alm. praktik og min må være, at jeg har prøvet nogle nye ting i nogle nye omgivelser uden mit netværk. Det gør nok, at man må arbejde, tænke og leve mere selvstændigt. Man må have en større tillid til sig selv og selvsikkerhed i det man gør. Det tror jeg er den største udvikling der er sket og det vil jeg tage med tilbage til Danmark. 

Jeg har selvfølgelig også tænkt en masse på, hvordan det skal blive, at komme tilbage til Danmark. Hvad jeg skal gøre og hvem jeg skal besøge i den første tid. Der er mange følelser indblandet, når man tager væk fra ”alting” i et halvt år. 

Jeg glæder mig rigtigt meget til, at komme tilbage til Danmark. Men når jeg tænker over det, så er det også underligt, at skulle forlade lejligheden på øen i havet i polarcirklen og alt dens smukke natur. Sådan er det altid at flytte.  Bedst bliver det at se mine venner og familie og at komme fra en lille by hvor busserne stopper med at køre (op til lejligheden) kl. 17 og til København!

Inden hjemrejsen (1. del)

Første spørgsmål som jeg skal besvare lyder; Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet?

Hvad søren er lige min danske baggrund??? Er det min barndom, min opdragelse, de miljøer jeg færdes i, min(e) uddannelse(r)? 

Hvad er danskhed i det hele taget? Er det flæskesteg og frikadeller (jeg er vegetar), roligans (så meget fodbold ser jeg heller ikke) eller kristendom (jeg er ikke religiøs)? Eller er det mere en slags fælles betegnelse for en fælles-mentalitet? Og i så fald hvad er det for en mentalitet som Danmarks 7 millioner indbyggere har?

Okay, jeg tror jeg ved, hvad der menes med spørgsmålet og jeg skal forsøge at besvare det. Men som pædagogstuderende må det også være min opgave, at forholde mig undrende og reflekterende til udtryk som ”danske baggrund”? 

Jeg tillader mig at omformulere spørgsmålet til; Hvordan præger din kulturelle baggrund til pædagogiske arbejde på stedet? 

Som tidligere skrevet, har jeg ikke mærket store kulturelle forskelle på Danmark og Norge. I et lidt mindre perspektiv, er der små forskelle på, hvordan skole systemet fungerer. Til gengæld er der mange andre kulturmøder, som har præget mit arbejde. F.eks. mødet mellem professionskulturer (pædaog/lærer) og mødet med ”ungdomskulturen” (ung/voksen). Det har jeg lært meget af. Hvordan jeg handler og reflekterer i praksis er vel på mange måder præget af min kulturelle baggrund og min danske uddannelse. Men eftersom at jeg ikke har arbejdet et sted, hvor tingene fungerede markant anderledes, har jeg nok ikke lagt særligt mærke til, hvordan Danmark adskiller sig fra Norge. 

Men det betyder ikke, at jeg ikke har lært noget, af at tage til et andet land. For misforstå mig ikke, man kan sagtens mærke, at man er meget langt væk hjemmefra. Selvom betegnelsen nord Norge indikerer at det er nordpå, tror jeg alligevel, at mange vil blive overrasket over, hvor godt det mærkes, at man lever i polarcirklen. Luften er anderledes, naturen er anderledes, årstiderne er anderledes. Havet er alle vegne du kigger hen og det er STORT. Og så er det lyset, solen går aldrig ned om sommeren og står aldrig op om vinteren. I tiden inden og efter mørketiden er der de mest fantastiske solnedgange og solopgange, som varer hele dagen, da solen aldrig når helt op og med bjergene som bliver lyst op, er det et helt fantastisk syn. Nå.. Det var et sidespring. Men det er fordi, det er SÅ FLOT heroppe!

Kultur

Kultur er jo et vidt begreb og det kan være vanskeligt at pege på, hvad der definerer en kultur. Derfor er det også svært at svare på, hvad der er særligt norsk kultur. Man kan måske tale om en vestlig kultur i et samfundsmæssigt perspektiv, herunder må den norske kultur kunne findes. Den norske kultur minder også om den danske kultur på mange måder. Der er jo rigtigt mange konstruktioner på mange forskellige niveauer der siger noget om kultur, f.eks. det politiske system, retssystemet, familiekonstruktioner, religion, seksualitet, alder, køn, personlige præferencer osv. Jeg vil forsøge at beskrive den norske kultur overordnet og meget generelt.

Det politiske system (demokratiet) er det samme og i Norge har man også et kongehus. Retsvæsenet, skole- og sundhedssystemet fungerer også overordnet på samme måde. Der er ligesom i Danmark undervisningspligt. Så selve samfundskonstruktionen er meget lig Danmark. Der er religionsfrihed i Norge, selvom Norge historisk og traditionelt er et kristent land. I Norge er den mest almindelige familiekonstruktion kernefamilien, med en mor, en far og børn. Men man har ret til at blive skilt og det er socialt accepteret, ligesom det er at være enlige forældre eller ugifte samlevende. Ligesom i Danmark. Det er ikke socialt accepteret at være diskriminerende i forhold til f.eks. køn, race og homoseksualitet og er i nogle tilfælde strafbart.

Jeg synes det er svært, at skulle skrive noget om institutionskulturen på et mere dybdegående niveau. Institutionskulturen er selvfølgelig præget af, at det er en skole. Her er det lærerne der sætter rammerne for undervisningen og frikvartererne. Eleverne har til en vis grad medindflydelse, men det er i sidste ende lærerne der bestemmer over eleverne. I Norge gælder børnekonventionen, som skal sikrer børns grundlæggende rettigheder, heriblandt medindflydelse og ytringsfrihed. Man kan sige, at magtforholdet mellem voksne og børn er ikke lige, men at de er ligestillede i forhold til menneskerettighederne. Institutionskulturen er måske præget af, at det er lærere og ikke pædagoger der sætter rammerne. Med det mener jeg, at professionskulturen ikke er den samme og at lærere kan have et andet perspektiv end f.eks. pædagoger. F.eks. fokuserer lærere mere på didaktiske overvejelser i forhold til undervisning og læringsmiljø, hvor jeg kan mærke, at jeg lægger større vægt på personligt udvikling og trivsel. 

Institutionens pædagogik

Jeg tillod mig, at bytte om på rækkefølgen på to af mine indlæg. Jeg skulle egentligt have beskrevet institutionens kultur i sidste indlæg, men valgte at skrive om min hverdag i stedet. Dette indlæg kommer derfor til at omhandle institutionens pædagogik mm. 

De fleste ansatte på skolen er uddannede lærere, derudover er der et par ansatte med andre baggrunde (f.eks. to med uddannelse indenfor militæret og en brandmand) ansat som lærere. På skolen arbejder der også en helsesøster, som bedst kan sammenlignes med en sundhedsplejerske som også har personlige samtaler med eleverne. Min vejleder er ansat som ”miljøterapeut”, i Norge bruger man flere forskellige stillingsbetegnelser for folk der varetager socialpædagogiske opgaver f.eks. miljøterapeut, barneverns medarbejder og socialpædagog. Min vejleders overordnede job er at skabe en socialpædagogisk plan/udvikling på skolen. Det har indtil videre ikke været muligt, at skaffe en kopi af hans stillingsbetegnelse, men overordnet skal han sikre elevernes generelle trivsel igennem fælles og individuelle aktiviteter og andre pædagogiske tiltag. I Norge specialiserer man sig i højere grad indenfor de pædagogiske uddannelser og uddanner sig derfor enten til socialpædagogiske opgaver som tidligere nævnt eller børn, det minder lidt om den gamle pædagoguddannelse i Danmark. 

Arbejdet med eleverne i skolen er styret af læreplaner, som er planer der beskriver målene for et specifikt fag. F.eks. at eleven skal kende de vigtigste historiske hændelser under 2. Verdenskrig eller kunne reglerne for bøjninger af substantiver på spansk. (Eksemplerne bærer højst sandsynligt præg af, at jeg ikke er lærerstuderende, men you get the point.) Dette medføder selvfølgelig nogle didaktiske overvejelser i forhold til, hvordan man skaber et godt miljø for faglig læring. F.eks. at kollektive beskeder skal være korte og præcise, at lærer oplæg skal tilrettelægges så eleverne ikke mister koncentrationen osv. Det er hvad jeg hører lærerne fortælle om deres didaktiske overvejelser, det er selvfølgelig meget mere komplekst end det, at tilrettelægge en time. Men det er ikke noget jeg har beskæftiget mig med. 

Udover skolens primære opgave, som er at få noget faglig viden ind i hovederne på de unge, er der også en social og personlig dimension. Det er her min vejleder kom ind i billedet. Skolen har også til opgave, at arbejde med udviklingen af sociale færdigheder og personlig udvikling bl.a. igennem arbejde med elevernes generelle trivsel. Det kan man selvfølgelig gøre på rigtigt mange forskellige måder, gennem mange forskellige pædagogiske metoder og teorier. Det er ikke min opfattelse, at skolen benytter en bestemt metode og jeg har ladet mig fortælle, at det heller ikke fremgår af stillingsbeskrivelsen for hverken lærer eller miljøterapeut. Hvis jeg skal nævne én ting, som jeg mener at man arbejder med (og bør arbejde med/udvikle) er det inklusionsarbejdet. Min vejleder har nogle bestemte elever, som han har til opgave at følge op på. Derudover har han lige nu et ”kursus” for en gruppe af eleverne, kurset hedder gademægling og går ud på, at gruppen samles og laver forskellige pædagogiske aktiviteter og behandler nogle forskellige udvalgte emner som f.eks. rusmidler og mobning. Det er min opfattelse, at aktiviteterne på skolen er meget lærer styrede og præget af en bestemt professions kultur. Der er mulighed for, at udvikle det pædagogiske element i skolen og det tværfaglige samarbejde. 

En oversigt over min uge:

Mandag deltager jeg i timerne religion og norsk. Derefter har jeg vejledning.

Tirsdag er jeg med en gruppe af eleverne på videregående skole, hvor de har ”medier og kommunikation”. En smagsprøve på en af uddannelserne på videregående (minder om teknisk skole). Derefter deltager jeg i timerne station og norsk. Tirsdag er der også teammøde, som jeg netop er startet med at være med på.

Onsdag er der stationsfag, hvor jeg enten er på film og foto eller udeskole.

Torsdag deltager jeg i timerne engelsk fordybning og engelsk. Derefter har jeg studietid i de sidste to timer, som jeg f.eks. bruger på mine læringsmål, litteratur læsning, artikel læsning og det tværfaglige element.

Fredag deltager jeg i idræt i første time, hvorefter jeg har studietid, inden jeg har tidligt fri.

Hverdagen som studerende i Norge

Mine hverdage går for det meste med hverdags ting som indkøb, oprydning, madlavning og forberedelse til næste dag. Jeg er begyndt at træne mere, så mindst tre dage om ugen, tager jeg i træningscenteret når jeg har fri. Hvis man skal studerer i Harstad, vil jeg anbefale at begynde at træne i Actic træningscenter, der er både træningscenter og svømmehal inkluderet i medlemskabet. Udover den åbenlyse grund at det er sundt at træne, synes jeg, at det er en god måde at fylde sin hverdag ud og en udenlandspraktik på 6. Måneder, er en udmærket mulighed for, at sætte sig et mål om, at smide det sidste kilo, løbe en bestemt distance osv. De dage jeg ikke træner, bruger jeg for det meste på, at slappe af og lade op. Man bliver træt af, at starte et nyt sted, lære nye kollegaer og elever (brugere/borgere/børn/unge) at kende, høre på et nyt sprog OG studere samtidigt. Jeg er heldig, at have min kæreste som selskab, så jeg har ikke behov for, at mødes med de andre internationale studerende i hverdagene. Min kæreste derimod går både til håndbold og fodbold som er gratis og arrangeret af studerende, både norske og internationale, man kan desuden gå til volley. Fordi vi bor to sammen, bor vi desuden lidt væk fra de andre studerende, som for det meste bor i kollegier og lign. Med både internationale og nordmænd. For dem og for studerende der vælger at tage herop alene, er hverdagen jo noget anderledes end min. Der er en studenterforening heroppe, som tager sig af alt fra studieboliger til fester og udlån af udstyr som f.eks. telte og ski. De har indtil videre arrangeret ting som vandreture, fjelltur, fester, middag på skolen for internationale, sejltur og i starten af næste år en hvalsafari. Der er altså rig mulighed for ting at lave og for at møde andre studerende, både i hverdagen og i weekenden f.eks. på Høgskolens fredagsbar (hvor man også kan være frivillig i baren) eller på forskellige ture. Studiemiljøet heroppe er rigtigt velfungerende.

De faglige kompetencemål og Centrale kundskabs- og færdighedsområder, er de overordnede mål for den 3. praktikperiode. I mine læringsmål er disse anført med bogstaver. 

Faglige kompetencemål (BEK bilag 7):

Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

a)    beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession,

b)    yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,

c)    redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt,

d)    skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e)    redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling.

Centrale kundskab-  og færdighedsområder (CKF):

Fælles for de tre praktikperioder

a)    Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.

b)    Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

c)    Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

d)    Etik, værdier og menneskesyn.

e)    Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

a)    Professionens arbejdsområder og opgavefelt.

b)    Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

c)    Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.

d)    Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.

e)    Professionsbevidsthed og -identitet.

f)    Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

Læringsmål 1)

-          Hvad vil jeg arbejde med (indholdet)?

Klassemiljøet og gode relationer til jævnaldrene er af stor betydning for de unge og deres udvikling. Jeg vil derfor arbejde med, det sociale samspil imellem pigerne i 10. Klasse.

-          Hvad er mit mål med dette arbejde, hvad vil jeg godt vide og kunne?

Jeg ønsker at bidrage til det sociale miljø, ved at komme med tiltag der kan forbedre dette og pigernes relation til hinanden. Jeg ønsket at opnå større indsigt i og erfaring med arbejdet med relationsarbejde og det sociale miljø. Mit mål er at opfordrer og få pigerne til, at spise frokost ved samme bord mindst tre gange. 

-          Hvorfor er det mit mål, hvilke faglige begrundelser har jeg?

Gode relationer til jævnaldrene er betydningsfuldt for de unge og deres udvikling. Det kan have konsekvenser for den unge, hvis denne føler sig udenfor eller ensom. Et positivt socialt miljø er af stor betydning for den unges generelle trivsel og kan styrke den unges selvtillid og selvværd. Det er vigtigt for den unge, at føle at denne har et tilhørsforhold til f.eks. en klasse, dette kan også modvirke, at den unge opsøger dårlige miljøer.

-          Hvordan vil jeg arbejde med målet?  Hvor og hvem?

Jeg vil inspirere pigerne i 10. klasse til, at sætte sig ved samme bord i klasselokalet og spise frokost. Jeg vil mindst tre gange rykke bordene sammen, så pigerne sidder sammen og spiser. Jeg vil derefter opfordre dem til, at gøre dette selv, når de skal spise frokost.

-          Hvornår vil jeg arbejde med målet – tidsdimension?

Jeg vil have færdiggjort dette mål i 2. Måned af min praktikperiode.

-          Hvordan vil jeg dokumentere mit uddannelsesmæssige udbytte af målet?

Jeg vil skrive et dokument som indeholder planlægning, udførelse og analyse af dette tiltag.

Faglige kompetencemål:

B, C, D

CKF:

Fælles for de tre praktikperioder:

A, C, E

3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession:

A, B, C

Dato:

Midtvejsudtalelse for 1. års praktikperiode

2/3 udtalelse for 2. og 3. års praktikperiode udfyldes efter mødet med den studerendes holdlærer og senest 2/3 inde i praktikperioden

Vejleders udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålet i resten af perioden:

Dato:

Praktikstedets afsluttende begrundede indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålet kan godkendes:

Læringsmål 2)

-          Hvad vil jeg arbejde med (indholdet)?

Igennem min praktik vil der blive behov for, at jeg kan være tydelig og sætte grænser i forhold til målgruppen. Jeg vil derfor gerne arbejde med grænsesætning og udvikling af egen professionsidentitet.

-          Hvad er mit mål med dette arbejde, hvad vil jeg godt vide og kunne?

Mit mål er at blive bedre til grænsesætning. Jeg vil gerne blive bedre til, at være tydelig og sætte grænser i konfliktsituationer.

-          Hvorfor er det mit mål, hvilke faglige begrundelser har jeg?

I skolen og andre insitutioner er der mange krav og regler til eleverne/de unge, hvilket kan føre til konfliktsituationer imellem elev og voksen. Dette kræver at man som voksen kan være tydelig og sætte grænser.

-          Hvordan vil jeg arbejde med målet?  Hvor og hvem?

Jeg vil være mere opmærksom på mine egne signaler i konfliktsituationer, hvor der er behov for, at jeg skal være tydelig og sætte grænser. Jeg vil reflekterer over disse situationer og bruge disse erfaringer i andre situationer hvor der er behov for, at jeg igen er tydelig og sætter grænser.

-          Hvornår vil jeg arbejde med målet – tidsdimension?

Jeg vil færdiggøre dette mål i 2. Måned af min praktikperiode.

-          Hvordan vil jeg dokumentere mit uddannelsesmæssige udbytte af målet?

Jeg vil nedskrive mindst 3 situationer hvor det lykkedes og 3 hvor det ikke lykkedes mig og/eller andre at sætte tydelige grænser som eleverne følger. Jeg vil analyserer og sammenligne 2 af dem, for at finde ud af, hvilke faktorer der kan ligge til grund for, at det lykkedes eller ikke gjorde.

Faglige kompetencemål:

B, C, E

CKF:

Fælles for de tre praktikperioder:

C, D

3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession:

B, E

Dato:

Midtvejsudtalelse for 1. års praktikperiode

2/3 udtalelse for 2. og 3. års praktikperiode udfyldes efter mødet med den studerendes holdlærer og senest 2/3 inde i praktikperioden

Vejleders udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålet i resten af perioden:

Dato:

Praktikstedets afsluttende begrundede indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålet kan godkendes:

Læringsmål 3)

Dette læringsmål omhandler blandt andet æstetiske processer og indeholder elementer fra mit liniefag; værksted.

-          Hvad vil jeg arbejde med (indholdet)?

Alle elever på Stangnes 8-13 har stasjonsfag hver onsdag hele skoledagen. 8. Og 9. Klasse veksler imellem to stasjonsfag, imens 10. Klasse har lov til at vælge ét fag, som de skal have første halvdel af skoleåret og ét stasjonsfag som de skal have den sidste halvdel af skoleåret. Idéen med stasjonsfag er, at man skal tilegne sig kompetencer indenfor de teoretiske fag og personligt igennem et praktisk fag. Skolen tilbyder 4 forskellige stasjonsfag: ”Gården og Kysten”, ”Uteskole”, ”Film og foto” og ”bygging og mekking”.

Film og foto: På film og foto skal eleverne lære at tage billeder, lave film og redigerer billeder mm.. 10. Klasse elverne har også til opgave, at tage billeder af og lave artikler om de andre stasjoner.

Udeskole: På udeskole skal eleverne være udenfor alle årstiderne i alt slags vejr. De skal bl.a. lære om naturen, dyr og planteliv. De skal også lære om forskelligt udstyr, samt jagt og fiskeri.

-          Hvad er mit mål med dette arbejde, hvad vil jeg godt vide og kunne?

Jeg vil deltage i stastionsfagene ”Film og Foto” og ”Udeskole”, jeg ønsker at få større viden og erfaring indenfor disse områder. Mit mål er at deltage i og reflekterer over de to stationsfag.

-          Hvorfor er det mit mål, hvilke faglige begrundelser har jeg?

Nogle unge foretrækker/lærer bedre igennem praktiske aktiviteter. Udover læring i forskellige fag, kan disse fag også danne grundlag for personlig udvikling og læring. Aktiviteterne kan også bruges som pædagogisk redskab til f.eks. relationsdannelse, udvikling af det sociale miljø i en gruppe og læring om, refleksion over og udvikling af egen person.

-          Hvordan vil jeg arbejde med målet?  Hvor og hvem?

Jeg vil deltage i stationstimerne Film og foto og udeskole. Jeg vil fokuserer på, til hvad og hvordan man kan bruge/bruger disse fag som pædagogisk redskab.

-          Hvornår vil jeg arbejde med målet – tidsdimension?

Jeg vil have færdiggjort dette mål i 3. Måned af min praktikperiode.

-          Hvordan vil jeg dokumentere mit uddannelsesmæssige udbytte af målet?

Jeg vil nedskrive et dokument, der beskriver æstetisk virksomhed og hvordan dette kan indgå i faget film og foto. Jeg vil også nedskrive 3 observationer fra udeskole, der viser hvordan dette fag, kan danne grundlag for pædagogisk arbejde.

Faglige kompetencemål:

A, C, D

CKF:

Fælles for de tre praktikperioder:

A, B, C

3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession:

B, C, D

Dato:

Midtvejsudtalelse for 1. års praktikperiode

2/3 udtalelse for 2. og 3. års praktikperiode udfyldes efter mødet med den studerendes holdlærer og senest 2/3 inde i praktikperioden

Vejleders udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålet i resten af perioden:

Dato:

Praktikstedets afsluttende begrundede indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålet kan godkendes:

Læringsmål 4)

-          Hvad vil jeg arbejde med (indholdet)?

Radio Harstad er et tilbud udbudt af Harstad Kommune og har lokaler i Harstad centrum. Radioen er en ungdomsstyret radiokanal, som de unge selv styrer og producerer. Udover at være et radiostudio, fungerer stedet også som et socialt samlingspunkt for de unge. Radioen har ca. 40 medlemmer, hvoraf 15-20 af dem er aktive medlemmer.

-          Hvad er mit mål med dette arbejde, hvad vil jeg godt vide og kunne?

Radioen giver mulighed for, samvær med eleverne udenfor skoletiden. Dette kan give et større indblik i elevens liv og kendskab til eleven. Jeg ønsker at deltage i og få erfaring med arbejdet med unge udenfor skolen. Mit mål er at deltage i hverdagen og det pædagogiske arbejde på radioen.

-          Hvorfor er det mit mål, hvilke faglige begrundelser har jeg?

Man påtager sig forskellige roller i de sociale arenaer man færdes i. I skolen kan eleverne have én rolle, i hjemmet en anden og i fritidsaktiviter en tredje osv. Disse roller kan være med til, at fastlåse en person i en negativ rolle eller i en rolle som personen ikke ønsker at være i, samtidigt med at de i et andet miljø kan have en anden positiv rolle. Ved at færdes i flere miljøer, kan man få større indsigt i disse roller og bruge dette i sit pædagogiske arbejde, til f.eks. at overføre nogle af de positive adfærdsmønstre til andre situationer.

-          Hvordan vil jeg arbejde med målet?  Hvor og hvem?

Jeg vil arbejde med målet på radiostationen, her vil jeg være hver onsdag imellem 15-18. Jeg vil deltage i aktiviteterne/hverdagen på radioen og det pædagogiske arbejde med eleverne fra skolen. 

-          Hvornår vil jeg arbejde med målet – tidsdimension?

Jeg vil færdiggøre dette mål i 5. Måned af min praktikperiode.

-          Hvordan vil jeg dokumentere mit uddannelsesmæssige udbytte af målet?

Jeg vil nedskrive 4 observationer, der påviser at eleven/eleverne kan have forskellige roller i forskellige arenaer.

Faglige kompetencemål:

CKF:

Fælles for de tre praktikperioder:

3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession:

Dato:

Midtvejsudtalelse for 1. års praktikperiode

2/3 udtalelse for 2. og 3. års praktikperiode udfyldes efter mødet med den studerendes holdlærer og senest 2/3 inde i praktikperioden

Vejleders udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålet i resten af perioden:

Dato:

Praktikstedets afsluttende begrundede indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålet kan godkendes:

Læringsmål 5)

-          Hvad vil jeg arbejde med (indholdet)?

I min praktik vil jeg skulle samarbejde med miljøterapeuter, lærere og andre fagpersoner. For at man kan have et godt samarbejde, er det væsenligt med god kommunikation. Dette indebærer bl.a. at man kan sætte grænser og kan håndterer uenigheder. Jeg ønsker at arbejde med grænsesætning og tydelighed overfor kollegaer.

-          Hvad er mit mål med dette arbejde, hvad vil jeg godt vide og kunne?

Jeg ønsker at blive bedre til, at være tydelig og kommunikerer i situationer hvor der er brug for, at jeg kan være tydelig og sætte grænser overfor mine kollegaer.

-          Hvorfor er det mit mål, hvilke faglige begrundelser har jeg?

Det er nødvendigt med et velfungerende samarbejde, for at få mest muligt ud af praktikken og for en god pædagogisk praksis. Alle mennesker er forskellige også på en arbejdsplads, der er både forskelle som køn, religion, seksualitet osv. Og forskelle på etik, moral og metode. Dette fører af og til til uenigheder, men dette behøver ikke nødvendigvis, at være en dårlig ting for praksis, tværtimod.

-          Hvordan vil jeg arbejde med målet?  Hvor og hvem?

Jeg vil arbejde med målet ved, at blive bedre til, at kommunikerer med mine kollegaer, i situationer hvor jeg skal sætte grænser eller tale om uenigheder.

-          Hvornår vil jeg arbejde med målet – tidsdimension?

Jeg vil have færdiggjort dette mål i sidste måned af min praktikperiode.

-          Hvordan vil jeg dokumentere mit uddannelsesmæssige udbytte af målet?

Faglige kompetencemål:

D, E

CKF:

Fælles for de tre praktikperioder:

B, D, E

3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession:

E, F

Dato:

Midtvejsudtalelse for 1. års praktikperiode

2/3 udtalelse for 2. og 3. års praktikperiode udfyldes efter mødet med den studerendes holdlærer og senest 2/3 inde i praktikperioden

Vejleders udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålet i resten af perioden:

Dato:

Praktikstedets afsluttende begrundede indstilling om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte i forhold til læringsmålet kan godkendes: